|
17 februar 2011
Tirsdag tog 1. holdet den lange vej til Holbæk for at spille mod - ja Holbæk :-) Et hold vi tabte til i første halvdel af sæsonen med 12-4, hvor vi alle havde en dårlig dag, så forhåbninger for at hive point hjem denne gang var der.
Men ak, undertegnede kunne slet ikke lukke, så der røg lige 4 kampe til Holbæk på den bekostning - beklager gutter. Lavede dog et enkelt sæt på 16 darts, men så gik det ellers galt med at ramme lukningerne.
Erik var med for første gang i denne sæson og han vandt 2 kampe, med bla. en lukning på 120.
Peter vandt 3 kampe og spillede som altid stabilt og sikkert. Og havde bl.a. et sæt på 16 og en lukning på 160.
Max vinder desværre kun en enkelt kamp, men til gengæld gik det godt nok hurtigt: 16-16 og 19 darts - tak for kampen. Flot Max.
Så alt i alt endte det med et nederlag på 10-6. Surt, for vi alle kæmpede bravt og havde været bedre stillet med bare et enkelt point.
Næste kamp er onsdag d. 23. februar hjemme mod Kastrup-Tårnby. En supervigtig kamp, så kom og bak op om os.
Endnu en gang tak til Alis og Anni for god opbakning.
Kim
Du skal logge på eller registreres for at kunne skrive kommentarer.
Diskutér denne nyhed i forummet. (0 indlæg)



